Kvalitetssikring - Skemaer til indlæsning

Kvalitetssikring hjælper dig med at dokumentere, at det arbejde du har udført, er som aftalt. Det skal gerne forebygge skader og andet svigt – og forebyggelse er normalt billigere end udbedring.

Med kvalitetssikringen dokumenterer du, hvad du gør – og hvor du gør det. Lad os sige, at du har brugt et produkt – det kan være et kabel, noget isolering eller noget andet – i en del af bygningen og et andet tilsvarende produkt i en anden del. Skal det andet tilsvarende produkt senere udskiftes, ved du nøjagtigt, hvor det er brugt.

Bruger I kvalitetssikring regelmæssigt og systematisk, vil den også fungere som en hjælp til at undgå evt. fejl og misforståelser, og samtidig kan du levere dokumentation for kvaliteten af det færdige byggeri. Er kvaliteten i orden, kan parterne helt undgå eller i hvert fald minimere omprojektering, udbedring, spild, ydelser og de ekstraudgifter, som følge heraf. Desuden undgås mulige erstatningskrav som følge af senere opdagede mangler ved byggeriet.