Opret en løngruppe

Denne vejledning beskriver hvordan man sætter sine løngrupper korrekt op i E-Komplet, Vejledningen henvender sig til brugere af E-komplet, der har administrationsadgang.

Løngrupper bruges til at holde styr på hvilke løndele dine medarbejdere kan vælge ved timeregistrering via app. Løndele kan være forskellige fra medarbejder til medarbejder og det er derfor vigtigt at kunne holde styr på hvilke løndele de enkelte medarbejdere må anvende til timeregistrering.
Eksempelvis må en svend ikke kunne registrere lærlingetimer og omvendt.

Det er nødvendigt at oprette minimum en løngruppe, hvortil der kan knyttes en eller flere medarbejdere samt en eller flere løndele. En løngruppe kan først anvendes, når der er mindst en medarbejder og en løndel tilknyttet.

1. For at oprette en løngruppe, skal du klikke på fanen Administration og derefter klikke på knappen Løngrupper

2. Klik på knappen Opret

3. Udfyld boksen

Løngruppe: Entydigt navn på løngruppen – eks et nr.  
Beskrivelse: Kort beskrivelse, så det nemt kan overskues hvilken løngruppe det er 

4. Klik på knappen Gem

Løngruppen er nu oprettet og kan nu ses i oversigten.

Det er muligt efterfølgende at slette og rette i en løngruppe, ved hhv. at klikke på knapperne Slet og Ret

En løngruppe kan kun slettes, hvis der ikke er tilknyttet løndele eller medarbejdere. Er der det, skal disse slettes først inden selve gruppen kan slettes.

1. For at tilknytte en medarbejder til en løngruppe, skal du klikke på knappen Vis løngrupper ud for den løngruppe medarbejderen hører til.
OBS. En medarbejder kan godt høre til flere løngrupper på samme tid.

2. Klik på knappen Opret

3. Du kan nu vælge den medarbejder der skal tilknyttes løngruppen ved enten at indtaste navnet eller vælge medarbejderen i rullemenuen i boksen.

De to øvrige rubrikker skal ikke anvendes ved tilknytning af en medarbejder i løngruppen.

4. Klik på knappen Gem

Medarbejderen er nu tilknyttet og fremgår af oversigten

1. Klik på knappen Opret

2. Du kan nu vælge den løndel der skal tilknyttes løngruppen ved enten at indtaste navnet eller vælge løndelen i rullemenuen i boksen.

3. Markér i boksen mobil, hvis løndelen skal kunne benyttes via app'en.

Den øverste rubrik, skal ikke anvendes ved tilknytning af en løndel i løngruppen.

4. Klik på knappen Gem

Løndelen er nu tilknyttet og fremgår af oversigten